Arbejdsområder
Malerarbejde
Hvad end du står og skal fraflytte dit hus, eller du blot ønsker at friske væggene op med en ny omgang maling, så står vi klar til at hjælpe. Vægmaling kan falme og misfarves, mens dørkarme og paneler ofte bliver overset. De nævnte områder kan vi naturligvis hjælpe med at male på ny, så du selv slipper for at skulle svinge penslen i besværlige stillinger.
Renoveringsarbejde
Der er ofte brug for hjælp til malerarbejde i forbindelse med en renovering, og vi kan hjælpe uanset opgavens omfang. Til trods for at vi har hovedsæde i Brande, kører vi gerne ud til nærområderne i forbindelse med bl.a. renoveringsarbejde. Er du træt af det hårde slid i forbindelse med en renovering, kan du slippe for malerdelen ved at overlade ansvaret til os.
Reparation/vedligehold
Har du selv forsøgt at male væggene uden det store held, eller har du brug for hjælp til vedligeholdelse? Så hjælper vi også gerne med reparation og vedligeholdelse af malerarbejde. Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller udførelse, og vi forsikrer derved, at du ikke vil kunne se fejl eller mangler i og på det færdige resultat.
Facadearbejde
Du kan sikkert nikke genkendende til, at det oftest er husets ydre, der giver det første indtryk. Udover det visuelle skal facaden også kunne holde til lidt af hvert på grund af det danske vejr, og det er derfor vigtigt, at du ikke går på kompromis, når facaden skal renoveres eller males. Har du brug for hjælp til din facade, hjælper vi gerne med stor præcision og professionalisme.
Tapetsering
Tapet bliver mere og mere populært i de danske hjem, men det kan både være svært at finde det rette tapet og sætte det op korrekt. Vi har stor erfaring indenfor området, og vi kan derfor også hjælpe dig med at finde den rette type tapet, mens vi også hjælper med opsætningen derefter, så du slipper for at få tapetklister på hænderne.
Opsætning af filt/glasvæv
Filt og glasvæv vælges, hvis du ønsker en ensartet overflade på væggene. Derudover kan filten forhindre revner, og væven benyttes, hvis du har brug for et modstandsdygtigt materiale. Begge dele kan være svære at opsætte korrekt, hvorfor du trygt kan overlade opgaven til os.
Nybyg
Bygger du nyt hus i Brande eller omegn, giver vi også gerne en hånd med, når væggene skal males. Sammen kan vi finde den bedste løsning, så du hurtigt kan flytte ind uden at skulle tænke på malerarbejdet.
Få et godt tilbud
Udfyld formularen, så vender vi retur med et godt tilbud!